En udvidet strikkeprøve


Lige for tiden tester jeg garn. Her er det Tynn Alpakka (den pink) fra Du Store Alpakka. Jeg synes det er rigtig kedeligt at lave strikkeprøver så det blev til et par pulsvanter. Tynn Alpakka blandet med bl.a. Supersoft rester. Og jeg fik øvet mig lidt på magic loop. Nu sidder det i hænderne   Pulsvanterne blev megabløde og lækre! Og mere anvendelige end en strikkeprøve.

 

Magic loop – nu kan jeg også

Endelig fik jeg taget mig sammen og sat tid af til at lære mig selv magic loop. Sørme ærgerligt at jeg ikke er kommet i gang før. Det er supersmart og nemt. Jeg fulgte vejledningen af By Nyboe. Og vupti, så sad det i fingrene. I løbet af et par aftener fik jeg lavet disse pulsvanter. Da teknikken var i fokus fik jeg ikke tænkt meget over smarte kanter og lign., men de blev da meget gode. Jeg strikkede dem en ad gangen frem for at have to på rundpinden. Men nu er teknikken lært og næste gang tager jeg to på én gang. Farverne minder meget om muren på vores hus – ja det var ret tilfældigt, men også fint.

IMG_0552

Fakta:

Opskrift: Ingen

Garn: Superkid mohair og supersoft

Pinde: KnitPro udskiftbare rundpinde, metal,  str. 3½

Snart kommer vi ikke udenom vanterne

Sidste vinter fik jeg strikket mange  vanter – flere end jeg selv kunne bruge. Desværre fik jeg ikke tage fotos af dem alle før de gik videre til andre hænder. Men nogen af dem kan jeg vise her. De næste dage vil jeg tage billeder af nogle par og prøve at finde frem til andre. Der bliver således kørt tema med vanter…

Her er det første par.  Det kan være lidt koldt at cykle om vinteren. Derfor fik jeg ideen at sy et overtræk til vanterne. Dem kan man nemt have i tasken og tage på og af alt efter vind og vejr. Ofte starter cykelturen med at man fryser, men når man har cyklet lidt får man varmen og det yderste lag kan tages af. Testet af hverdagen og fungerer perfekt!

Opskriften på vanterne er fra bogen “Vanter til alle årstider”. Garnet er vist nok Drops alpaca.

Overtrækkene er syet af noget anorakstof, jeg havde på lager. Jeg tænker at bævernylon også kan fungere. Snitmønsteret tror jeg at jeg fandt hos Stof og stil.

DSC_0565 DSC_0571 DSC_0567