Ikke alle ideer er lige gennemtænkte 

Min nederdel med sømandsbobler blev færdig i juledagene. Inden den blev færdig kunne jeg godt se at der var et problem med ribben i siderne i forhold til sømandsbobler for og bag. Sømandsbobler fylder mindre i højden end rib. 
Som man kan se blev det IKKE GODT. 

Jeg bestemte mig for alligevel at strikke færdig og derefter prøve at trække den i facon. Det blev bedre og nederdelen er anvendelig, men anstrengelserne ender ikke ud i en opskrift. Jeg tænker at prøve med en anden kombination mellem for+bag og sider. Jeg er dog tilfreds med linning/løbegang.

Nu mangler jeg at lave snor til løbegang (mangler en strikkelise) og at tage billeder af færdigt og ikke helt tilfredsstillende resultat. 

Garn: Tynn Alpakka fra Du Store Alpakka 

Pinde: 3

Opskrift: Det bliver det ikke til🙄

Kreativ søndag

En søndag helt uden planer kan sætte sving i den kreative proces. Jeg har længe funderet på at strikke en nederdel, men ikke rigtig fundet ud af hvordan jeg helst ville have den: Ensfarvet, mønstret, vævestrik, slå-om, kort, lang osv. I går lavede jeg en strikkeprøve med 2 ideer: vævestrik og sømandsbobler. Prøven ser lidt ynkelig ud, men er god nok til at danne sig et indtryk.

Og i dag har jeg været i stand til at vælge. Det bliver sømandsbobler denne gang. Det gode er at ét valg ikke udelukker det andet. Jeg kan bare give mig i kast med vævestrik bagefter 🙂 

Så nu ser første skitse sådan ud:

Nu skal der regnes og måles  Målene tager jeg fra en anden nederdel som jeg synes passer. 

Jeg glæder mig til igen et få gang i de supergode strikkepinde fra HiyaHiya