Arvingen – og ÆV

HMMM – helt godt gik det ikke!

IMG_0879

Nu er Arvingen færdig, og jeg var godt tilfreds lige indtil at den blev lagt til tørre og dagslyset faldt ind. Garnudsalg er kommet til at sende mig garn i to forskellige indfarvninger. Super ærgerligt. Desværre kan man ikke selv tjekke dette, da garnet fra dem er uden banderoler. Jeg havde købt en “cone” på 500 g. og 300 g. der var vundet op. De skal vist have en lille mail fra mig.

Bortset fra denne dumme fejl er den blevet god. Jeg tænker dog på om jeg skal kaste mig ud i at lave en mønsterbort i maskesting hen over farve-fejlen. Men det kan også komme til at se forkert ud. Heldigvis ligger fejlen jævnt hen over brystet. Det kunne også bare have været det ene ærme eller…

Garn: En tråd Blackhill Italiensk Tweed (i to nuancer af farven: Havregrød) samt en tråd Blackhill Kid Mohair Silk (farve: Kit)

Pinde: 7 mm

Ændring ifht. opskrift: Jeg har valgt at lave en rullekrave

Julestrik

Julestrik kan være mange ting. Nisser, julekugler, spændende trøjer i røde og grønne farver med julemænd og snelandskaber (ja!). Her hos mig er alt dette ‘no go’. Julestrik er for mig nok nærmere jule-ferie-strik. Jeg havde ikke fået nået at finde på noget i år, men heldigvis kunne lageret hjælpe her.

IMG_0634

Jeg har for længe siden købt opskrift på Arvingen af Pia Hernø. Garn havde jeg også på lager. Så nu er jeg gået i gang og det kører bare derudaf. Ret langt er jeg nået på to aftener, så den er måske færdig inden arbejdet kalder i januar. Garnet er Italiensk tweed og silkmohair fra Garnudsalg.

Glædelig jul – fra en “Strikmutter”

IMG_0623
“Strikmutter”, lavet af min svigermor, Rikke