MyBoshi og mandelgave

Så er endnu en hue færdig. Denne gang til mig, hvis jeg ellers kan forlige mig med at gå med hue. På skiferien skal den dog nok komme i brug til at dække over skihjelmhåret.   Min boshi fik ikke mange farver. Måske skal jeg liiige lave en til.

Og så blev jeg færdig med mandelgaven fra familiejulefrokosten 2. juledag. Johannes 10 år vandt gavekortet på et par striksokker i yndlingsfarver. Farverne skulle være Chelsea FCs farver og så syntes jeg der burde lidt tekst på.

img_0722

10 år og størrelse 42. Kunne have været nemmere (Juliane 1 år) eller værre (Albert 16 år og str. 46 – mindst).

Sokkerne er strikket med magic loop teknikken. Det fortrød jeg. De fire tråde filtrer ind i hinanden. Magic loop er bedre til en tråd på hver.

To huer klar

På ingen tid er de første to “MyBoshi” blevet færdige.  Peter ønskede sig en ret diskret model:   Der er lidt mere kulør på Mortens: 

Huerne er nemme og hurtige at lave. Den ene hæklede jeg den 30.12. samtidig med forberedelserne til nytårsaften. Den anden 1. januar mens jeg så nytårsskihop mm. 

Man kan køber små MyBoshi opskriftsbøger (22 kr.) samme sted som man køber garn. Opskrifterne heri er meget udførlige. Jeg vil mene at ny-hæklere også kan være med her.